Marianne Markvad er billedkunster og har atelier i et af Aktivitetshusene. Her nyder hun at vise sin kunst frem samtidig med, at hun nyder det gode naboskab.
For Marianne Markvad er det den boblende ’nybyggerstemning’ og lysten til fællesskabet, der gør området omkring bassin 7 til noget helt specielt. Ifølge hende betyder det nemlig noget særligt, at hun sammen med sine naboer kan være med til at sætte sit præg på Aarhus’ nye bydel.
”Det er fedt at flytte til et sted med så mange nybyggere. Det giver en helt speciel åben stemning, hvor alle er nye og gerne vil lære hinanden at kende.”