Jeg
elsker
mandag
morgen

”Der er ikke noget bedre, end når man møder folks trætte ansigter mandag morgen, og så se, hvordan de lyser op og bliver glade, når jeg serverer en kop kaffe for dem. Det er der noget helt særligt ved.”

Det er de færreste, der har det som Stine. Men hvis du spørger hende, så er mandag den bedste dag på ugen. Dér er de fleste nemlig ekstra glade for en kop kaffe.

Stine er barchef i Street Coffee og står for den daglige drift af kaffebaren ved Bassin 7. Hun er vild med kaffe, stamgæsterne, fællesskabet og den friske luft ved Bassin 7.

9036.Martingravgaard

En succesfuld sommer

Men der er ikke meget tid til afslapning og ferie- stemning, når vejret er godt, og Havnebadet er åbent for badeglade gæster. Da Havnebadet åbnede i 2018 var der kø langt ud af kaffebaren uafbrudt i tre måneder. Men det slog ikke Stine og de andre ud, som knoklede i kaffebaren den sommer.

”Det var fedt, at der var så meget gang i den! Solskin, glade mennesker og kaffe i lange baner – det var hårdt, men vi lavede spas og holdte humøret oppe med high fives og kolde fyraftensøl.”

For Stine må der gerne komme endnu flere somre som i 2018. Det er nemlig glade mennesker, gang i den og et stærkt fællesskab ved Bassin 7, der giver hende energi til at lange kaffe over disken.

0563.Martingravgaard Streetcoffee

Meget mere end kaffe

Ud over at være en kaffe-bar, så kan du også få kolde specialøl, anderledes sodavand og lækre drinks hos Street Coffee. Der skal nemlig være plads til at nyde livet, når man kommer forbi kaffebaren ved Bassin 7.